Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Uvist hvad flygtningepres vil koste uddannelsessystemet

SVAR:

Finansministeren kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor mange ekstra udgifter, der skal bruges på uddannelse på landsplan i 2020 sammenlignet med i dag, som følge af den forventede stigning i tilkomne flygtninge og familiesammenførte.

Støjberg: Der skal forskes i æresrelaterede konflikter

SVAR:

Som led i udmøntningen af National strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012 vil der ifølge udlændinge-, integrations- og boligministeren blive udbudt et anvendelsesorienteret forskningsprojekt om bl.a. forebyggelse og intervention i æresrelaterede konflikter. Opgaven udbydes i juni 2016, og der afsættes 1 millioner kroner til projektet.

 

Tørnæs: Man kan regne med analysenotat om dimittendledighed

SVAR:

Uddannelsesministeren mener, at analysenotatet "Ledighed blandt nyuddannede og udviklingen i optaget på de videregående uddannelser" fint dokumenterer, at en række uddannelser har haft høj vækst i optaget fra 2007-2014, selvom de samme uddannelser har haft høj ledighed i perioden.

Tørnæs sætter tal på SU i forhold til uddannelser

SVAR:

Uddannelsesministeren sætter tal på andelen af udgifter til SU i forhold til de samlede udgifter til uddannelse opgjort. Tallene er opgjort på ungdomsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser, og kan ses her.

Neergaard kigger på arbejdsmiljøforskningen

SVAR:

Beskæftigelsesministeriet kender ikke til standardiserede opgørelser af forbruget til arbejdsmiljøforskning i Danmark.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeriet nu vil gå i dialog med relevante ministerier om, hvorvidt det vil være muligt at udvikle en sådan opgørelse.