Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Vestager: Kraftig fokus på gode erhvervsrammer

SVAR: Det er regeringens mål at skabe gode erhvervsrammer, som sikrer, at højtværdiskabende virksomheder og arbejdspladser opstår i Danmark. Det er en opgave, som regeringen tager meget seriøst. Derfor har regeringen også sat kraftig fokus på udvikling af infrastruktur, forskning, uddannelse, afbureaukratisering, mm.

Østergaard sætter navn på uni´er med kvalitetsproblemer

SVAR: ACE Denmark har oplyst, at det drejede sig om Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København. ACE Denmark har videre oplyst, at siden Rigsrevisionens undersøgelse er vurderingen af det centrale kvalitetssikringssystem for to ud af de tre universiteter ændret til fuldt tilfredsstillende.

HTS afviser at afskaffe Statsrådet

SVAR: Statsrådet forbinder på en god måde vores nuværende moderne demokrati med tidligere tider. Regeringen har ingen planer om at søge Statsrådet afskaffet.

Østergaard: SU-snyd er bedrageri

SVAR: Misbrug af SU er socialt bedrageri, og det mener jeg er helt uacceptabelt. Min vurdering er, at SU-reglerne er helt klare, som de er, og jeg ser derfor hellere, at der fokuseres på at fange de studerende, som snyder.

Studerende har retskrav på rabat

SVAR: I de tilfælde, hvor der opstår vanskeligheder med ansøgningen, og den studerende uforvarende ikke modtager sit Uddannelseskort efter 14 dage, mener jeg naturligvis ikke, det er rimeligt, at den studerende skal betale fuld pris for transport, da han eller hun har et retskrav på rabat.

Auken forholder sig ikke til DF-spørgsmål om "den store dansker"

SVAR: Det er min og regeringens holdning, at Copenhagen Consensus Center ud fra en samlet prioritering ikke skal fremgå af Finansloven. Copenhagen Consensus Center henvises derfor til mere generelle finansieringskilder fx forskningsrådene eller private fonde.

Gruppeeksamen fra 2012

SVAR: Det er min forventning, at de nye regler om gruppeeksamener kan få virkning fra studieåret 2012/13.

Østergaard svarer Støjberg om Skive Seminarium

SVAR: Som følge af forliget om professionshøjskolerne (DF, V, K, RV, S) har professionshøjskolernes bestyrelser med institutionslovgivningen på området fået et ledelsesrum til at vurdere, hvordan et samlet udbud i en region sikres bedst muligt.