Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sådan er de danske prioriteter for EU-budgettet

SVAR: Indenfor en stram budgetramme bør der ske en så væsentlig modernisering af EU’s budget som muligt med fokus på de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker med reel merværdi. Det drejer sig navnlig om forskning, uddannelse, innovation, konkurrenceevne, grænseoverskridende infrastruktur og miljø og klima.

Østergaard vil ikke gå ind i sag om uvorden lærerstuderende fra Nørrebro

SVAR: Jeg tager på det skarpeste afstand fra udtalelser som disse. Det gælder til alle tider, og uanset i hvilken sammenhæng de måtte forekomme. Når det er sagt, så hverken kan eller vil jeg tage stilling til spørgsmål om enkelte studerendes studieegnethed. Det er et spørgsmål, der må håndteres ude på institutionerne. Derfor ønsker jeg ikke at gå ind i den konkrete sag.

Intet slutdepot for atomaffald ved Risø

SVAR: Risø er som følge af geologien den mindst egnede af de 22 undersøgte lokaliteter til et slutdepot. Disse oplysninger kan jeg fortsat bekræfte.

Krag nedtoner problem med frafald på speciallægeuddannelse

SVAR: På baggrund af de seneste oplysninger fra Sundhedsstyrelsen kan jeg konstatere, at kun meget få af de læger, som påbegyndte den kliniske basisuddannelse i 2. halvår 2008, overskrider fristen dette efterår, og om disse få ved man ikke, hvor mange der ønsker at blive speciallæger.

Minister svarer på kritik af uni-uddannelsernes jobrelevans

SVAR: Med finanslovsforslaget har universiteterne – modsat under VK regeringen – fået budgetsikkerhed for tre år ad gangen. Til gengæld kræver vi synlige resultater og forudsætter, at universiteterne bidrager til at skabe større gennemsigtighed i deres virke via øget dokumentation både med hensyn til faglige resultater og anvendelse af ressourcer.

Nordisk aftale om udvekslingsstuderende er "godt naboskab"

SVAR: Det vidner om godt naboskab, når der nu har kunnet indgås en frivillig aftale med en forhøjet godtgørelse. Bestræbelserne, som førte til aftalens indgåelse i 1996, og det netop afsluttede arbejde for at få reguleret godtgørelsen var udtryk for en aktiv indsats fra henholdsvis den daværende og nuværende regerings side for at fremme et fornuftigt system for nordisk studentermobilitet.