Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Uddannelsesministeren: Radikale bakker op om universitetsloven

SVAR: Enhedslisten havde bedt uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) oplyse, om Radikale Venstre stadig er modstandere af universitetsloven, som partiet var ved lovbehandlingen i 2003. I forbindelse med regeringsdannelsen i oktober 2011 indtrådte Radikale Venstre i forligskredsen bag universitetsloven, og ifølge ministeren bakker partiet derfor 100 procent op omkring loven.

Statsministeren svarer om "betydelige finansielle ubalancer"

SVAR: Statsminister Helle Thorning-Schmidt forklarer her til DF, at niveauet for, hvad der udgør en betydelig finansiel ubalance, ikke kan fastlægges generelt, men må afhænge af en konkret vurdering for hvert enkelt område. Ministeren har tidligere forklaret, at hun vil arbejde for værnsregler i EU til forsvar for den danske velfærdsmodel, når træk på en velfærdsydelse medfører "betydelige finansielle ubalancer".

Boligministeren afviser en landdistriksvidenspilotordning

SVAR: Med en såkaldt ”landdistriksvidenspilotordning” vil man ifølge boligminister Carsten Hansen (S) kunne risikere, at virksomheder, der ligger ved siden af hinanden, men på hver sin side af en kommunegrænse, vil blive behandlet forskelligt, til trods for at der er tale om en statslig ordning, På denne baggrund vurderes en såkaldt »landdistriksvidenspilotordning« derfor ikke for hensigtsmæssig.

Corydon afviser at definere ikke-essentielle opgaver i den offentlige sektor

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren udrede, hvilke af den offentlige sektors opgaver der efter ministerens opfattelse ikke er essentielle. Men ifølge ministeren findes der ikke en entydig og udtømmende definition af hverken offentlig velfærd, kernevelfærd eller essentielle offentlige opgaver.

Sass villig til at kigge på crowdfunding-regler

SVAR: EU-Kommissionen forventes at offentliggøre en redegørelse om crowdfunding i foråret 2014 med henblik på at styrke finansieringsformen. Den danske erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil på den baggrund se nærmere på, om de danske regler kan indrettes mere hensigtsmæssigt end i dag.

Uddannelsesministeren svarer om cand. Pæd. Psyk.-uddannelsen

SVAR: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) opfordrer KL til at overveje, om behovet for nyuddannede ansatte i skolernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) kan dækkes af de eksisterende efteruddannelsesmuligheder såsom den 2-årige kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, selv om den ikke giver psykologautorisation.

Derfor skal der forskes i at omvende holdning til kæmpevindmøller

SVAR: Det Strategiske Forskningsråd har - til Venstres undren - bevilget 19,9 mio. kr. til en undersøgelse af, hvordan man kan få vendt kommende møllenaboers holdning til at acceptere kæmpevindmøller i nabolaget. Læs rådets begrundelse her.

Derfor vil regeringen ikke åbne for alle koldkrigsarkiver

SVAR: Dansk Folkeparti undrer sig over, at man på 25 året for Murens fald, ikke giver forskere fuld adgang til arkivoplysninger om Danmark under Den Kolde Krig. Men det skyldes bl.a. hensynet til efterretningstjenestens samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere, fortæller justitsminister Karen Hækkerup (S).