Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Antorini: DR-program har sat stor undersøgelse i gang

SVAR: Styrelsen er i øjeblikket i gang med en grundig undersøgelse af forholdene omkring de udvekslingsorganisationer, der har været genstand for kritik i "Bag Facaden" sendt den 20. marts 2012 på DR1. En af de omtalte udvekslingsorganisationer har fået afslag på godkendelse for skoleåret 2012-2013”.

Krag vil ikke tvinge læger på efteruddannelse

SVAR: I overenskomsterne for både alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger er der etableret fonde, der skal dække udgifter til efteruddannelse. Jeg mener, det vil være oplagt for lægerne at udnytte disse eksisterende muligheder, inden vi overvejer alternative modeller for praktiserende lægers efteruddannelse.

Østergaard går i kødet på universiteternes spare-taktik

SVAR: Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at universiteterne opsparer statslige midler i dette omfang. Det synspunkt holder jeg fast i. Når regeringen ønsker at prioritere bevillinger til forskning og uddannelse højt, er det for, at universiteterne skal anvende deres bevillinger til mere og bedre forskning og uddannelse.

Helle Thorning nedtoner spion-sag

SVAR: Medieomtalen af sagen har ikke rummet oplysninger, der giver PET grundlag for at iværksætte en ny strafferetlig efterforskning af forhold under Den Kolde Krig.

Østergaard vil ikke blande sig i universiteternes dyreforsøg

SVAR: Det er mit udgangspunkt, at universiteterne er de bedste til at planlægge de bedst mulige uddannelsesforløb. Universiteterne evaluerer løbende kvaliteten af de enkelte uddannelser, og jeg er overbevist om, at anvendelse af dyreforsøg indgår i disse overvejelser.

Østergaard vil ikke undersøge studerendes køb af privatundervisning

SVAR: Jeg vil ikke iværksætte en undersøgelse af studerendes tilkøb af private undervisningstilbud. Ingen uddannelse må tilrettelægges, så den forudsætter privatkøbt ekstraundervisning. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har via sit tilsyn med universiteterne pligt til at sikre, at uddannelse og undervisning ikke tilrettelægges, så dette er tilfældet.

Østergaard forklarer loft på HF-søfart

SVAR: HF-Søfartsuddannelsen er adgangsgivende til de maritime professionsbacheloruddannelser, uden at ansøgeren har været ude at sejle forinden. Men det har kun været en begrænset andel af de studerende, der har færdiggjort HF-Søfartsuddannelsen, som har søgt ind på en maritim professionsbacheloruddannelse.

Elbæk vil ikke blande sig i lukning af musikuddannelser i Aalborg

SVAR: Hvis Det Jyske Musikkonservatorium vurderer, at omlægningen af de klassiske studiepladser understøtter målet om at udvikle uddannelserne og sikre det højest mulige faglige niveau, så mener jeg, at ledelsen på konservatorierne skal have rum til at gennemføre den slags beslutninger.