Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Tommy Ahlers vil følge op på anbefalinger om flere erhvervskandidatuddannelser

SVAR:

Uddannelses- og forskningsministeren svarer Christine Antorini (S), at Udvalg om bedre universitetsuddannelser har anbefalet at udvide forsøgsordningen med erhvervskandidatuddannelser til at omfatte flere fagområder. Ministeren vil følge op på udvalgets anbefalinger og drøfte dette med Folketingets partier i efteråret 2018.

Riisager vil ikke revurdere dimensioneringen af erhvervsuddannelserne

SVAR:

Undervisningsministeren svarer Rasmus Lynghøj (S), at der er fundet en god balance i den dimensionering af erhvervsuddannelserne, der er fastsat for 2019. Ministeren anerkender dog de udfordringer, der kan være forbundet med uddannelsesaftaler, men forventer en udbedring i takt med, at der sker en tilpasning hos virksomheder, skoler og elever.

Kristian Jensen oplyser om akademikere i kommuner

SVAR:

Finansministeren oplyser til udvalget, hvor mange akademikere, der er ansat i kommunerne. Akademikere, der er ansat i stillinger, der ikke forudsætter en akademisk uddannelse, fremgår ikke af opgørelsen, selvom eksempelvis chefer kan forventes at besidde en sådan uddannelse.