Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S til Tørnæs: Skal Skagen Skipperskole have en statsgaranti?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne vil vide, om uddannelsesministeren vil stille en statsgaranti til den selvejende institution Skagen Skipperskole. Garantien skal give skolen mulighed for at opnå lån i kreditforeninger på markedsvilkår.

S: Hvad sparer regeringen på uddannelsesområdet?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder finansministeren redegøre for de samlede årlige besparelser på ungdomsuddannelserne, korte-, mellemlange og lange videregående uddannelser for årene 2016 til 2019.

LA kræver svar om mundkurv til skoleforskere fra SFI

SPØRGSMÅL:

Liberal Alliance beder undervisningsministeren redegøre for, hvorvidt hun finder standardformuleringerne i kontrakten med SFI hensigtsmæssige. Samtidig ønskes der svar på, om en såkaldt "dobbelt mundkurv" er nødvendig "for at sikre, at forskningsresultater kan stilles til rådighed for den brede offentlighed".

 

Udvalg: Hvad koster SU i forhold til uddannelser?

SPØRGSMÅL:

Uddannelses- og Forskningsudvalget beder uddannelses- og forskningsministeren oplyse andelen af udgifter til SU i forhold til de samlede udgifter til uddannelse. Tallene skal opgøres på ungdomsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser.

ALT: Hvor vigtig er forskning i grønne teknologier?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om forskning og udvikling af nye teknologier "er en vigtig årsag til Danmarks hidtidige fremgang i eksport af grønne energiteknologier".

SF beder om opdatering på SU-drøftelser

SPØRGSMÅL:

SF beder uddannelsesministeren give en status på drøftelserne mellem Social- og Indenrigsministeriet og Styrelsen for Videregående Uddannelser om, at unge anbragt udenfor hjemmet anses for at modtage anden offentlig støtte, og dermed er udelukket fra at modtage SU.

S: Kan man regne med analysenotat om dimittendledighed?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder uddannelsesministeren svare på, om analysenotatet "Ledighed blandt nyuddannede og udviklingen i optaget på de videregående uddannelser", der er offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 28. april 2016, er retvisende, når det ikke medtager 2015 i opgørelsen over optaget.