Venstres taxameterforslag er vores, siger S og DF

TAXAMETER: Der er intet nyt i Venstres forslag om at hæve taxametersatserne for humaniora og samfundsvidenskab, mener S og DF. Det har vi længe foreslået, siger ordførere.

Taxametersatserne for de humanistiske- og samfundsfaglige uddannelser skal hæves. Det slog Venstres forskningsordfører Malou Aamund (V) fast onsdag i Berlingske Tidende.

"Jeg har hørt nok til at se, at der en skævvridning i systemet. Det er tydeligt, at humaniora og samfundsvidenskab ikke svømmer i penge," siger hun til Altinget.

Malou Aamund vil dog afvente den rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, som i øjeblikket er ved at lave en økonomisk udredning af behovet for en taxameterstigning, før hun vil sætte et beløb på, hvor meget hun mener taxametrene, der i 2009 er på 41.600 kr. pr. studerende, skal stige.

Login