Unge studerende klarer sig dårligere

STUDERENDE: Studerende, der starter tidligt på et studie, klarer sig dårligere end deres ældre medstuderende. Det er resultatet af en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet.

Afhandlingen viser, at de studerendes evner til dybdelæring stiger med 5 procent hvert år. Det betyder, at de studerende bedre kan huske, hvad læreren har sagt.

"Jo ældre man er, jo lettere har man ved at leve op til de målsætninger, der er på studiet. Det kan blandt andet skyldes, at modenhed er en vigtig faktor i forhold til at engagere sig i opgaven og imødegå de udfordringer, som er forbundet med en universitetsuddannelse," fortæller Berit Lassesen.

Resultatet er dermed dårlige nyheder for politikerne, der længe har kæmpet for at få de unge til at komme hurtigere igennem deres uddannelse. Et af de tiltag, man blandt andet har søsat, er, at de studerende siden 2009 har kunnet gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de læser videre senest to år efter, studenterhuen er placeret på deres hoved.

Login