Udlandsstuderende frygter optjeningskrav til SU

UDLANDSOPHOLD: DF’s forslag om et optjeningsprincip for SU er ikke tænkt ordentligt igennem, mener Danish Students Abroad. De ønsker også nemmere meritoverførsel – og møder politisk opbakning.

Når organisationen Danish Students Abroad kigger på den politiske kalender, bekymrer særligt et element: Dansk Folkepartis forslag om at indføre et optjeningsprincip for adgangen til SU.

Forslaget, der er kommet forud for forhandlingerne om næste års finanslov, lyder på, at man skal have boet i Danmark syv ud af de forgangne otte år for at have ret til SU og en række andre ydelser.

Det vil ifølge Danish Students Abroad (DSA), der rådgiver om studier i udlandet og varetager interesser for danske studerende, der vælger det, kunne få katastrofale konsekvenser.

Login