Uddannelser forsvinder fra provinsbyer

CENTRALISERING: En ny kortlægning viser, at antallet af studerende er faldende i selv store provinsbyer, mens de fire største byer er løbet med de seneste års rekordstore optag.

Flere og flere unge søger ind på de videregående uddannelser. Men væksten i antallet af studerende er ikke jævnt fordelt over landet. Det viser en kortlægning af årets optag på de videregående uddannelser, som KL's magasin Momentum har foretaget.

Mens de seneste fire år har budt på det ene rekordoptag efter det andet, så har 12 kommuner oplevet tilbagegang i antallet af studerende på de videregående uddannelser. 27 kommuner har oplevet flere studerende, men væksten er altså ujævnt fordelt i landet.

Tilbagegangen i antallet af studerende er blandt andet sket i store provinsbyer, som Silkeborg, Lemvig, Herning og Sorø. Sorøs konservative borgmester Gert Jørgensen ærgrer sig da også over, at uddannelsespladser forsvinder fra byen.

Login