Uddannelse af faglærte er en god investering

KORT NYT: Ny analyse viser, at efteruddannelse af faglærte er en god investering for både den enkelte og for samfundet.

Videregående efteruddannelse har en positiv effekt på løn, beskæftigelse og faglig mobilitet. Det viser en ny analyse, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har udført for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er en god investering for samfundet og for den enkelte, og selv om deltagelse i efteruddannelse i første omgang er en udgift, så kan videregående efteruddannelse af faglærte på længere sigt betale sig. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

For faglærte som helhed betyder efteruddannelse i gennemsnit mellem 1.000 og 2.000 kroner mere om måneden i løn allerede et år efter kursusstart. En del af denne stigning skyldes, at beskæftigelsen stiger to-tre procent.

Login