Tørnæs åbner for at justere forskningsmål

HJEMTAG: Dansk forskning lever op til målet om at hente mere end 2,5 procent af EU's Horizon 2020-midler. Tid til at hæve barren, lyder kritikken fra prorektor fra Københavns Universitet. Minister åbner for justeringer.

Fint. Men ikke nok. Sådan lyder bedømmelsen af dansk forsknings hjemtag af EU-midler fra Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning på Københavns Universitet. Danmark har ellers lige nået det politisk erklærede mål om at hente flere EU-forskningspenge til Danmark.

Over en årrække har det været målet at hente mere end 2,5 procent af det samlede beløb i de store EU-forskningprogrammer. Og det ser ud til at lykkes i det nuværende program Horizon 2020, hvor de seneste to opgørelser viser, at Danmark lever op til målet om at hente 2,5 procent af de samlede midler til Danmark.

Mens succesen på papiret ser ud til at være hjemme, så halter Danmark efter på flere områder. Det er konklusionen fra Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning på Københavns Universitet, Henrik Wegener, prorektor på DTU, og EU-rådgiver ved Aarhus Universitet Søren E. Frandsen i en kronik i mandagens udgave af Jyllands-Posten.

Login