Tænketank: Sats på basismidler og højere taxametre

GLOBALISERINGSPULJEN: Langt færre forskningsmidler bør konkurrenceudsættes til fordel for højere taxametre, flere basismidler og talentstipendier til dygtige udenlandske studerende. Sådan lyder tænketanken DEA's udspil til fordeling af globaliseringspuljen.

I DEA's udspil står alle uddannelser til at få et taxameterløft på otte procent, mens universiteterne får 500 millioner kroner mere årligt i basisbevillinger.

Det skal sammenlagt være med til at give de danske universitetsuddannelser et kvalitetsløft og samtidig sikre, at universiteterne kan øge kapaciteten, så flere unge får en videregående uddannelse, da ungdomsårgangene vokser kraftigt i de kommende år.

Større investeringer i uddannelse
"Vores udspil afspejler, at Danmark underinvesterer på uddannelsessiden. McKinsey-rapporten viste det, og den nye Times-rangliste viser det også indirekte. De økonomiske rammevilkår for uddannelse er simpelthen ikke gode nok. Derfor foreslår vi både et ordentligt nøk til taxametrene og et løft i universiteternes basismidler, fordi vi godt ved, at bedre og mere uddannelse også kræver flere forskere til at levere undervisning," siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA.

Login