SU koster lige så dyrt som uddannelser

INVESTERING: Regeringen vil spare på uddannelserne, men bør i stedet gøre op med det ”generøse SU-system” og tilgodese uddannelsernes kvalitet, lyder det fra Tænketanken DEA. Det vækker interesse i LA og DF.

Samfundet betaler lige så meget i SU til studerendes velfærd som til de uddannelser, der skal give dem kompetencer og sikre både deres og samfundets fremtid.

Ikke desto mindre er det kun uddannelserne, der med besparelser på otte procent over de næste fire år, rammes af regeringens sparekniv.

Men det er en forkert prioritering, der på længere sigt kan blive et problem for Danmark, lyder det fra Tænketanken DEA. Derfor opfordrer DEA nu regeringen og Folketingets partier til at se nærmere på, hvordan SU'en kan reformeres og omlægges, så flere penge kan investeres direkte i uddannelseskvalitet i stedet for at gå til understøttelse af de studerende.

Login