SU-forligspartier klar til forhandlinger

SU-REFORM: Folketingets forligspartier har tirsdag modtaget regeringens udspil til SU-reformen og lægger op til forhandlinger, der skal sikre, at en reform af SU'en kommer i hus. Enhedslisten kalder reformudspillet for bizart.

Blandt SU-forligspartierne er der bred enighed om, at de studerende skal hurtigere igennem uddannelsen, og at en reform af SU'en kan være stærk motivation.

Derfor bliver regeringens udspil, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) præsenterede tirsdag, modtaget med forhandlingsvillighed blandt forligspartierne. 

"Den overordnede dagsorden med at få de unge bedre og hurtigere igennem uddannelsen er vi enige om, så der er positive takter i det her udspil," siger Jens Henrik Thulesen Dahl, forskningsordfører for Dansk Folkeparti, til Altinget.dk.

Login