Se ministerens krav til uddannelsessektoren

DOKUMENTATION: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) meldte mandag ud med fem krav til alle de videregående uddannelser. Få et overblik over kravene til de kommende års udviklingskontrakter her.

De videregående uddannelser skal være langt bedre til at finde og udvikle potentielle studerende fra områder og sociale grupper, der normalt ikke tager en videregående uddannelse.

Sådan lød hovedbudskabet fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) mandag. Det erklærede mål er bedre udnyttelse af den danske talentmasse, og ministeren vil bruge udviklingskontrakterne som redskab til at nå det mål.

"Fri og lige adgang til uddannelse skal ikke bare være et princip, vi hylder i festtaler - det skal vi kæmpe hårdt for at gøre til virkelighed. Det er ikke lykkedes at knække koden, og derfor bliver vi nødt til at nytænke og gøre noget nyt," siger ministeren i en pressemeddelelse om målsætningen.

Login