Sander vil udbrede ph.d.-ordning til EU

ERHVERVSPH.D: Videnskabsministeren har skrevet til EU-kommissær for at gøre opmærksom på den danske erhvervsph.d.-ordning. "Vi vil se på det," svarer Kommissionen.

"Ministeren har skrevet brevet til Figel, der er kommissær for uddannelse, for at gøre opmærksom på, at vi i Danmark har en succesfuld model i erhvervsph.d.-ordningen, der kan være med til at fremme samarbejdet mellem uddannelse, forskning og innovation i EU," siger Vibeke Hein Olsen, Videnskabsministeriets attache i Bruxelles. 

Stor succes 
For de virksomheder og de studerende, der har deltaget i et projekt, siden ordningen blev indført i 2002, har det været en relativ stor succes, viser en analyse, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen lavede sidste år. Analysen viste blandt andet, at 99 procent af både ph.d.-studerende og virksomheder var enten tilfredse eller meget tilfredse med ordningen.

Ifølge Vibeke Hein Olsen er der for nylig kommet svar tilbage fra EU's uddannelseskommissær, hvor han svarer, at initiativet i Danmark lyder spændende.

Login