Sander: Konkurrence udsættes til 2010

INTERVIEW: Videnskabsminister Helge Sander (V) udskyder konkurrenceudsættelsen af basismidler. I et interview med Altinget.dk fortæller ministeren desuden, hvorfor han ikke bekymrer sig om en stor underskriftsindsamling mod universitetsloven, og at han til efteråret vil arbejde for penge til en bedre forskningsinfrastruktur.

De danske universiteter skulle efter planen allerede fra nytår have en mindre del af basismidlerne til forskning og uddannelse fordelt i konkurrence mellem sig.

Men på et rundbordsmøde den 9. juni, hvor både forskningsordførerne, universiteterne og andre aktører var til stede, meddelte ministeren, at det efter ønske fra både ordfører og universiteter nok var bedst at udskyde konkurrenceudsætningen et år.

"Da vi havde de første politiske møder i foråret, blev jeg bedt om, at vi udsatte det. Og jeg kan godt se, at med det kæmpearbejde, der ligger på især bibliometri-området, bliver det umuligt at nå til 2009. Så jeg har i sidste uge været i regeringen og fået ok til, at vi udskyder konkurrenceudsætningen til 2010," siger Helge Sander i et interview med Altinget | Forskning & Innovation. 

Login