Sådan er den nye dimensioneringsmodel

DOKUMENTATION: Uddannelsesministeren har lagt sig fast på en ny dimensioneringsmodel, som over de næste tre år skal skære cirka 4.000 studiepladser på studier med ringe jobudsigter.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har i dag præsenteret en ny dimensioneringsmodel for de videregående uddannelser, som skal begrænse antallet af studiepladser på studier, hvis studerende har dårlige udsigter til at komme i job.

Modellen pålægger institutionerne dimensionering fastsat af ministeriet, og ministeren har valgt ikke at følge Kvalitetsudvalgets forslag om at lade et udvalg rådgive ministeren om udbuddet. Samtidig har ministeren overhalet universiteternes eget arbejde med at lave en intern dimensionering.

Dimensioneringsmodellen er politisk forankret i ”Aftale om vækstpakke 2014”.

Login