RUC-professor indtræder i Grundforskningsfonden

RUC-professor Jesper Ryberg er nyt medlem af Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse.

Danmarks Grundforskningsfond har fået Jesper Ryberg, professor ved Roskilde Universitet, som nyt bestyrelsesmedlem. Det skriver universitetet på sin hjemmeside.

Det nye bestyrelsesmedlem er professor i etik og retsfilosofi ved Afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori og har tidligere siddet i bedømmelseskomiteen i Nordforsk samt været medlem af Norges Forskningsråd.

Grundforskningsfondens bestyrelse består af i alt ni medlemmer, hvoraf fire nye er indtrådt ved årsskiftet.

Login