Rapport: Universiteterne uddanner rekordmange ph.d.er til et usikkert arbejdsmarked

PH.D.: Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ph.d.er og antallet af midlertidige postdoc-stillinger. Men i takt med at der uddannes flere, er der kommet færre faste stillinger på universiteterne. Flere ender i erhvervslivet, men bliver ikke uddannet eller vejledt til det.

Optaget af ph.d.-studerende er på 10 år mere end fordoblet. Samtidig er antallet af yngre forskere ansat i midlertidige stillinger steget markant de seneste år, og det tager i dag længere tid at opnå en fast stilling på universiteterne efter endt ph.d.-uddannelse.

Det fremgår af en ny analyse fra tænketanken DEA.

”Det arbejdsmarked, som de relativt mange ph.d.er kommer ud til, har ændret sig,” forklarer Lena Lindbjerg Sperling, der står bag analysen.

Login