Rankings kan ikke bruges i Danmark

HITLISTER: Internationale rankings kan ikke bruges internt i Danmark. Til gengæld er de vigtige for at tiltrække internationale forskere hos DTU.

I forrige uge kunne Københavns Universitet smykke sig med en ny, god placering på QS World University Rankings, hvor hovedstadens universitet kommer ind på en plads som nummer 45. Men en enkelt god placering på en enkelt liste gør det ikke alene. 

Jens Oddershede, der er formand for universiteternes organisation, Danske Universiteter, forklarer, at det vigtigste i sammenhæng med de mange ranglister er at se på præmisserne for placeringerne.

"Man kan ikke sige noget definitivt ud fra en enkelt rangliste," siger Jens Oddershede, der desuden mener, at man skal passe på med at lægge for meget i, at København går seks pladser frem og for eksempel Aarhus Universitet går lidt tilbage.

Login