Radikale skifter uddannelsesordfører

NAVNE: Sofie Carsten Nielsen overtager ordførerskabet for uddannelse og forskning hos de Radikale. Det har indtil nu tilhørt Ida Auken.

Det bliver fremover Sofie Carsten Nielsen, der skal føre ordet for de Radikale i sager om uddannelse og forskning.

Den tidligere minister på området har netop overtaget ordførerskabet fra Ida Auken, som har varetaget det siden folketingsvalget sidste år. Det skriver hun på Facebook.

Sofie Carsten Nielsen er i forvejen ordfører for beskæftigelse, integration og udlændinge, men nu kan hun altså føje uddannelse og forskning til den liste, og det er et område, der er særdeles velkendt for hende, i og med at hun var minister for netop forskning og uddannelse i den sidste del af Helle Thorning-Schmidts (S) regeringsperiode fra februar 2014 frem til sidste sommers folketingsvalg.

Login