Opbakning til eftersyn af fusk og sjusk

REDELIGHED: Uddannelsesministeren har sat gang i et ekspertudvalg, der blandt andet skal se på, om der skal gøres forskel på fusk og sjusk med forskning. Forskningsordførere erklærer sig klar til indgreb.

Efter flere års debat om den måde, videnskabelig uredelighed bedømmes, har uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) nu nedsat et ekspertudvalg, der skal undersøge om de såkaldte Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, kan forbedres.

Udvalget, som i løbet af i år skal komme med anbefalinger til politikerne, ledes af Jens Oddershede, den tidligere SDU-rektor, der også står i spidsen for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Allerede på forhånd bakker flere partier op om, at der gennemføres ændringer, og udvalget har også opbakning i oppositionen. Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, bakker op om eftersynet af UVVU-ordningen, og han erklærer sig klar til at se på stramninger, hvis det bliver aktuelt.

Login