Nye nationale spilleregler skal forhindre forsker-fusk

DOKUMENTATION: Uddannelsesministeriet har i samarbejde med Danske Universiteter nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til nye fælles nationale spilleregler, der skal styrke troværdigheden og integriteten i danske forskningsmiljøer.

Sammen med Danske Universiteter har Uddannelsesministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til et fælles adfærdskodeks for en styrket troværdighed i dansk forskning.  

Arbejdsgruppen består af 14 repræsentanter. Uddannelsesministeriet har indstillet tre, Danske Universiteter har indstillet otte, og endelig har Sektorforskningens Direktørkollegium, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd indstillet én hver.

Arbejdsgruppen vil spille ud med forslag i begyndelsen af 2014. 

Login