Ny SDU-rektor med egne visioner

REKTOR: Syddansk Universitets kommende rektor, Henrik Øregaard Dam, er klar til at føre universitetets nye strategi ud i livet. Og han har selv et par visioner med til sit nye job, når han overtager efter Jens Oddershede til februar.

Henrik Øregaard Dam overtager rektorposten på Syddansk Universitet, når Jens Oddershede til februar træder tilbage. Den 45-årige dekan fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet skal blandt andet sikre kvalitet og internationalisering på det regionalt forankrede universitet.

Formand for Syddansk Universitets bestyrelse Lars Nørby Johansen forklarer, at valget af Henrik Øregaard Dam som ny rektor er i tråd med universitetets nye strategi, som skal vedtages i universitetets bestyrelse, inden den nye rektor tiltræder.

Strategien fokuserer blandt andet på, at Syddansk Universitet skal fastholde sin forankring flere steder i landet med campus i mange byer.

Login