Ny måling viser opbakning til regeringens planer om kortere uddannelser

I den offentlige debat har regeringens reformplaner på universitetsområdet fået en hård medfart. Men spørger man i befolkningen, støtter flest op om SVM-regeringens idé.

Erhvervsliv, studerende, universitetsrektorer, professorer og erhvervsorganisationer har kritiseret regeringens forslag om at halvdelen af de studerende på fremtidens kandidatuddannelser ikke længere skal have en toårig kandidatuddannelse, men i stedet en etårig.

Det kan måske give et indtryk af, at det kun er regeringen selv, der for alvor synes, reformen er en god ide. Men spørger man i en meningsmåling, hvad befolkningen synes, kan regeringen her ane nogle allierede.

I en meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget svarer 41 procent, at det er en god ide at reformere kandidatuddannelserne, så halvdelen af de studerende i stedet skal tage kortere, mere erhvervsrettede uddannelser.

Login