Norsk forsknings- og undervisningsminister trækker sig efter plagiatafsløring

Sidste uge kunne et norsk medie afsløre, at flere passager i den norske forsknings- og undervisningsministers kandidatafhandling fra 2014 er identiske med andre studerendes opgaver. På et pressemøde fredag aften trak hun sig fra ministerposten.

Fredag oplyste den norske forsknings- og undervisningsminister, Sandra Borch (Senterpartiet), nemlig, at hun trækker sig fra posten efter at have plagieret dele af sin kandidatafhandling.

I 2014 afleverede Sandra Borch en kandidatafhandling i jura. Det handlede om sikkerhedsreguleringer i petroleumsdrift. Hun læste på Universitetet i Tromsø (UiD).

Nu har den norske avis E24 ved hjælp af programmet Copyleaks, som kan afdække plagiat, fundet flere passager i Borchs opgave, som ikke er ministerens eget værk. Flere afsnit er identiske med teksten i opgaver af de studerende Tanja Charlotte Øistad (fra 2005) og Alexander Danielsen (fra 2009). Ingen af opgaverne er opgjort som kilder i Bochs opgave.

Login