Malou Aamund ny forskningsordfører

ORDFØRER: Malou Aamund sætter sig på posten som forskningsordfører for Venstre.

Blot et halvt år efter, at hun hoppede fra Ny Alliance og over i Venstre, er Malou Aamund blevet forfremmet til ny forskningsordfører for Venstre.

Det sker, fordi den hidtidige ordfører, Rikke Hvilshøj, har ønsket helt at træde ud af Folketinget for at blive markedsdirektør i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

Indtil nu har Malou Aamund haft en knap så pulserende post som innovationsordfører, men med opgraderingen til forskningsordfører kommer hun blandt andet til at stå i spidsen for Venstre, når der i løbet af september skal forhandles med partierne bag globaliseringsaftalen om placeringen af over én milliard forskningskroner i 2009.

Login