Lektor og professor: Vi kender allerede omfanget af forskningstyveri i Danmark
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen har varslet, at omfanget af forskningstyveri i Danmark skal kortlægges. Et prisværdigt tiltag, men sådan en kortlægning er faktisk allerede foretaget, skriver Lise Degn og Jesper Wiborg Schneider.
Det er længe siden, at der har været så stort fokus på forskningspraksis i Danmark. At der skrives kronikker og laves kampagner for at forbedre forholdene for forskningen – og for forskerne ikke mindst – er prisværdigt og vidner om, at forskningen og forskerne på mange måder er kommet tættere på samfundet.
Der er dog, efter vores mening, brug for, at debatten om problemerne – og de løsninger som forhåbentlig følger i kølvandet på denne debat – skærpes og nuanceres, for at undgå spild af ressourcer og for at optimere chancerne for faktisk at ændre forskningssystemet til det bedre.
I dette indlæg vil vi argumentere for, at vi er nødt til at adskille diskussionen om ”forskningstyveri” og tvivlsom forskningspraksis fra universitetslovens hensigtsmæssighed og behovet for revision – ikke mindst for at begge diskussioner eller problemer kan finde deres egne løsninger.