Kvalitetsformand kritiserer minister og rektorer

DIMENSIONERING: Jørgen Søndergaard, som er sat i spidsen for uddannelsesministerens Udvalg for Kvalitet og Relevans, kritiserer både ministeren og universitetsrektorerne. Han så helst en kombination af de to modeller.

Hverken uddannelsesministeren eller universitetsrektorerne har fundet den optimale løsning til at skære i antallet af studiepladser, der fører til overledighed. Sådan lyder kritkken fra formand for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard.

Selv om Jørgen Søndergaard er udpeget af ministeren til at stå i spidsen for arbejdet i Udvalget for Kvalitet og Relevans i de videregående uddannelser, skyder han både på ministeren og universitetsrektorerne, som i disse uger ligger i talkrig med hver sin model til dimensionering af de videregående uddannelser.

”Mit råd vil være at få en kombination af de to modeller, hvor ministeriet beslutter rammen og siger til rektorerne: Giv os noget input til at lægge til grund. Det sidste er rektorforsamlingen forpligtet til at give,” siger Jørgen Søndergaard.

Login