KU's bestyrelsesformand stopper

KU: Københavns Universitets bestyrelse har besluttet at udpege to nye medlemmer som afløsere for bl.a. den hidtidige formand, Bodil Nyboe Andersen.

KU's bestyrelsesformand Bodil Nyboe Andersen stopper til september, når bestyrelsen mødes igen efter sommerferien.

Beslutningen skyldes, at Bodil Nyboe Andersen snart falder for aldersgrænsen, hun fylder 70 år til næste år, og at man i bestyrelsen gerne vil foretage en glidende overgang med en ny formand, der skal være med til at implementere ændringerne fra hovedsageligt universitetslovsevalueringen.

Ny formand fra Seruminstituttet 
Ny formand bliver formentlig nuværende KU-bestyrelsesmedlem og direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen.

Login