KU: Vi kan ikke åbne for 100 procents fremmøde med afstandskrav

De videregående uddannelser må med den seneste genåbningsaftale åbne dørene for alle studerende igen. Studerende glæder sig, men universitet siger, at afstandskrav gør dog, at der ikke er plads til alle.

Ifølge den seneste genåbningsplan kan alle studerende møde 100 procent op til undervisning på videregående uddannelser igen fra fredag den 21. maj. Der bliver ligeledes åbnet op for læsesale, biblioteker og visse sociale aktiviteter.

Det betyder dog ikke, at studiemiljøerne kommer til at se ud, som de gjorde før corona-krisen brød ud - langt fra, hvis man spørger Københavns Universitet:

"Vi er glade for, at de studerende må komme tilbage. Men selvom der er meldt ud, at de studerende kan vende tilbage med 100 procents fremmøde, skal vi stadig leve op til afstandskravene," siger Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på Københavns Universitet.

Login