KU-professor er nyt bestyrelsesmedlem i Poul Due Jensens Fond
Professor og afdelingsleder ved Københavns Universitet Flemming Konradsen er nyt bestyrelsesmedlem i Poul Due Jensens Fond.
54-årige professor Flemming Konradsen er blevet udpeget som nyt bestyrelsesmedlem i Poul Due Jensens Fond, den primære ejer af Grundfos-koncernen.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Flemming Konradsen er til dagligt professor og leder af afdelingen for Global Sundhed på Københavns Universitet. I mere end 25 år har han arbejdet med global sundhed i blandt andet FN, ngo'er og på danske universiteter.