Kortlægning: Ingen målrettet støtte til studerende

OPTAG: En ny kortlægning af den indsats, der skal støtte studerende med både faglige og personlige problemer, viser stor forskel mellem universiteterne. De danske universiteter har ingen målrettet indsats.

Frygten for at udstille svage grupper af studerende kan være en stopklods for den indsats, som netop skal støtte studerende med et dårligt fagligt udgangspunkt eller personlige problemer.

Det viser en ny kortlægning, som Danmarks Evalueringsinstitution, EVA, har foretaget.

”Universiteterne er generelt tilbageholdende med at etablere tilbud, som retter sig mod specifikke målgrupper – til dels af frygt for at stigmatisere for eksempel studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem,” siger chefkonsulent Tue Vinther-Jørgensen fra EVA om undersøgelsen. Han peger på, at universiteterne med fordel kan overveje, om mere målrettede tilbud i højere grad ville nå ud til de studerende, som har brug for støtte.

Login