Konservative vil booste it-forskning

UDSPIL: K har sat forskning i intelligente it-løsninger øverst på dagsordenen ved de kommende forhandlinger om globaliseringsmidlerne.

Det er et ikke flyvefærdigt katalog, der skal implementeres på stedet, hvis K får 90 mandater på hånden ved et valg, forklarer forskningsordfører Charlotte Dyremose om De Konservatives udspil til de kommende forhandlinger om placeringen af globaliseringsmidlerne for 2009 og 2010.

"Det er mere et katalog til inspiration, som vi vil bruge til at forhandle ud fra, når vi går i gang med forhandlingerne," siger forskningsordføreren om det konservative udspil, som på visse områder er konkret, men også meget spredt.

De Konservative foreslår, at der blandt andet satses på mere forskning inden for vedvarende energi, inden for transportområdet, sundhedsområdet og uddannelsesområdet, hvor partiet for eksempel mener, der er behov for forskning i at klarlægge, hvilke undervisningsmetoder er bedst for det pågældende alderstrin.

Login