Kloge arbejderbørn fravælger de lange videregående uddannelser

NY FORSKNING: Til trods for et karaktergennemsnit på over ti i gymnasiet, vælger kun halvdelen af alle arbejderbørn med de forudsætninger at tage en videregående uddannelse.

"Forskellen mellem børn fra arbejderfamilier og børn fra akademikerfamilier er rigtig stor, og det viser, at der er mange andre forklaringer på uddannelsesvalg end skolepræstation," siger Trond Beldo Klausen til Berlingske, der står bag ph-d.-afhandlingen.

De vigtigste grunde skal ifølge rapporten findes i arbejderbørnenes sociale arv, f.eks. i familiernes uddannelsestraditioner og økonomiske forhold.

"Samtidig er det ofte lettere for børn af akademikere at overskue et langt uddannelsesforløb, fordi de er opvokset med, at en uddannelse sagtens kan tage mange år. Arbejderbørn, derimod, er tilbøjelige til at have en kortere tidskorisont, selv om de gør det godt i skolen," siger Trond Beldo Klausen.

Login