Institutleder: Regeringens indsats på kunstig intelligens er håbløst uambitiøs

AI: Det er en fejl, at regeringen ikke satser mere på, at Danmark skal udvikle kunstig intelligens, mener lederen af Datalogisk Institut ved KU. Men vi kan aldrig måle os med USA og Kina og skal i stedet være førende på etik, svarer Sophie Løhde (V).

I 2025 skal Danmark være blandt de førende lande i verden, når det kommer til at anvende kunstig intelligens.

Det var en af de målsætninger, regeringen lancerede med sit udspil til en reform af den digitale service. For at nå målet skal der udvikles en national strategi for kunstig intelligens, og der skal laves såkaldte signaturprojekter med AI rundt om i det offentliges kerneopgaver.

Men regeringens fokus er forkert, mener Mads Nielsen, der er professor og institutleder på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Danmark bør i langt højere grad satse på at udvikle fremtidens teknologier frem for blot at tage dem i brug, mener han.

Login