Højteknologifonden spytter første projekter ud

NYHED: Kræftforskning og højteknologiske juletræer bliver de to første projekter, der rulles ud af Højteknologifonden.

Det første projekt, der her i april ruller ud på affyringsrampen, er et samarbejde mellem Københavns Universitet og biotekvirksomheden Santaris Pharma A/S, som sammen med forskere fra Københavns Universitet har skabt fremskridt i udviklingen af ny klasse af såkaldte LNA-baserede (Locked Nucleic Acid) lægemiddelkandidater.

LNA kan blokere de MicroRNA-molekyler, der, hvis de er fejlbehæftede, kan føre til dannelsen af kræftceller. Undervejs har forskerne i projektet publiceret eller indsendt 14 videnskabelige artikler blandt andet i tidsskriftet Nature og indleveret fire patentansøgninger. Selv om LNA-baserede lægemidler vil være oplagt til brug mod kræftsygdomme er det lægemiddel, man er længst fremme med, et middel, som har vist sig at hæmme opformeringen af Hepatitis C-virus i leveren. MicroRNA-projektet har været et 20 mio. kr.s projekt, hvor ca. halvdelen kommer fra Højteknologifonden.

Elite juletræer
Det andet projekt, der færdiggøres til juni, hedder Hi-tec Elitetræer og går ud på at skabe et klonet juletræ, så kun de smukkeste og mest symmetriske træer plantes ud. Det sker blandt andet gennem en nyudviklet kloningsmetode og en robot, der kan genkende, sortere og plante små kim til juletræer.

Login