Her er efterårets temaer på forsknings- og uddannelsesområdet

ANALYSE: Den nye uddannelses- og forskningsminister kommer i efteråret hurtigt i ilden på grund af fremdriftsreformen og dimensioneringen. Men en lang række andre temaer presser sig på. Få et overblik her.

En helt speciel rumrejse, lange studietider og nedskæringer i antallet af uddannelser kommer til at præge uddannelses- og forskningsdagsordenen i efteråret. Men den nye uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), har allerede bebudet en række initiativer, der kommer til at præge Folketingsåret.

Om et par uger skal Andreas Mogensen, som den første dansker, sendes ud i rummet. Samtidig skyder ministeren gang i første trin på den politiske raket, der i løbet af efteråret skal afklare en stribe af de sager, som har været på affyringsrampen siden valget.

Først og fremmest står der fremdrift og dimensionering på programmet. Fra alle sider er der forventninger om, at der skal ske noget. Men forventningerne er meget forskellige, så det kan vise sig svært at løse uden at løbe ind i modstand, da der ikke er vilje til store ændringer i reformen på Christiansborg.

Login