Her er de 12 anbefalinger om uredelighed

DOKUMENTATION: Ekspertudvalget, der i februar 2015 blev nedsat til at undersøge rammerne for videnskabelig uredelighed, har nu præsenteret 12 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan optimere det danske uredelighedssystem. Få overblik over anbefalingerne her.

Et ekspertudvalg, der i februar 2015 blev nedsat af forhenværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), har netop udgivet rapporten, "Anbefalinger til håndtering af videnskabelig uredelighed i Danmark".

Udvalget bestod af repræsentanter fra de danske universiteter som udvalgsmedlemmer og havde Jens Oddershede som formand og fik til opgave at undersøge, om det danske uredelighedssystem kunne optimeres. Det er der nu kommet 12 anbefalinger til ændringer af det danske system, der håndterer sager om videnskabelig uredelighed, ud af.

Uddannelses- og Forskningsministeriet inviterer alle interesserede til at deltage i en skriftlig høring og indsende bemærkninger til rapporten til ministeriet. Fristen for at indsende bemærkninger er 1. marts 2016, og alle bidrag offentliggøres på ministeriets hjemmeside.

Login