Her er 21 bud på fremtidens innovationssatsninger

DOKUMENTATION: Regeringen præsenterede torsdag et katalog over 21 innovative forslag, hvoraf der skal vælges tre-fire satsninger, som årligt skal få del i 1,5 milliarder kroner.

Kataloget har fået navnet INNO+: Det innovative Danmark, og regeringen ønsker at bruge det som grundlag for at prioritere nogle få storskala-samfundspartnerskaber om innovation på finansloven for 2014.

"Danmark nyder global anerkendelse for vores stærke forskningsmiljøer og stærke kompetencer inden for innovation og design, men vi skal blive bedre til at sikre, at vores store investeringer i viden og uddannelse omsættes til nye, innovative løsninger og ikke mindst nye eksporteventyr," siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i en pressemeddelelse.

Interessenterne, der har bidraget til udarbejdelsen af kataloget, tæller blandt andre branche- og interesseorganisationer, universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, innovationsnetværk, GTS-institutter, ministerier og forskningsråd.

Login