Gymnasielærere på skolebænken - igen

KORT NYT: Gymnasielærere fra hele landet bliver i disse dage på Aarhus Universitet sat ind i de nyeste teknikker og teorier inden for bioteknologien.

Over 100 gymnasier i Danmark har introduceret en ny linje med bioteknologi på højt niveau, og der er derfor opstået et behov blandt gymnasielærerne for at blive opdateret med den nyeste viden inden for området.

Hele efteruddannelsen løber over fire individuelle kurser, der afholdes ved fire forskellige universiteter i Danmark.

Aarhus Universitet lægger ud med det første kursus i "Genkloning og bioteknologi", der løber over tre dage, herefter følger Syddansk Universitet, derefter Københavns Universitet og til sidst Danmarks Tekniske Universitet.

Efteruddannelsen omfatter både foredrag og praktiske øvelser i laboratoriet.

Login