Fra fond til forsker: Forskningsfond giver bevillinger til at undersøge valgløfter og nerveceller

BEVILLING: Fem millioner kroner gives til at se nærmere på, hvordan vælgerne bruger politiske valgløfter. Og så skal der forskes i, hvordan nerveceller påvirker menneskets hukommelse, og hvordan diabetespatienter optager et bestemt hormon.

Om et år skal det næste folketingsvalg være afholdt, og mens valgkampen nærmer sig med hastige skridt, varer det ikke længe, før partiernes valgløfter begynder at vise sig i mediebilledet.

Men hvad bruger vælgerne egentlig politikernes valgløfter til, og har de betydning for, hvor krydset bliver sat på stemmesedlen? Det skal et nyt forskningsprojekt kaste lys over.

Med en bevilling på fem millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond skal professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Jensen som projektleder undersøge, om vælgerne bruger de politiske valgløfter til at holde partierne ansvarlige for deres førte politik.

Login