Følg med i akkreditering

KORT NYT: Akkrediteringsinstitutionen åbner for, at man kan følge med i sagsgangen, når institutionerne skal akkrediteres. 

Danmarks Akkrediteringsinstitution indfører nu infosider, hvor det er muligt løbende at følge processen for de igangværende akkrediteringer af hele uddannelsesinstitutioner. Infosiderne kommer efter ønske fra flere sider.

Danmarks Akkrediteringsinstitution har oprettet individuelle infosider på hjemmesiden www.akkr.dk for hver enkelt institution. Her er det muligt for interesserede at følge forløbet og udviklingen af de enkelte institutionsakkrediteringer fra begyndelsen og frem til afgørelsen.

På siderne kan man blandt andet læse om besøgene på institutionerne, og hvordan de er forløbet, hvilke audit trails der har været udvalgt, samt hvem medlemmerne af akkrediteringspanelet er. Endvidere er det muligt at læse, hvornår diverse tidsfrister i forløbet er.

Akkrediteringsrådet træffer i december 2014 de første afgørelser. I marts 2015 følger de resterende afgørelser fra første runde af institutionsakkrediteringer. 

Login