Flere penge til Erasmus

KORT NYT: En ny aftale sikrer flere midler til EU's Erasmus Plus-program, der støtter udveksling blandt studerende i EU.

Morten Løkkegaard (V), som har forhandlet aftalen for den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, oplyser, at programmet, som løber over de næste syv år får forhøjet sit budget, og det vil give dobbelt så mange studerende mulighed for at studere i et andet EU-land.

”I en krisetid er det her rigtig gode nyheder for europæiske studerende. Erasmus+ er en markant forbedring af hele mobilitetsprogrammet. Og et godt eksempel på, hvordan meget forskellige politiske grupper kan finde sammen, når det gælder om at sikre de unge bedre muligheder for job og uddannelse,” skriver Morten Løkkegaard i en pressemeddelelse.

Login