Fire ting, du skal holde øje med i efterårets politiske sæson

Udflytningsplan, politiseret forskning og en svær diskussion om fordelingen af universiteternes forskningspenge. Det kan blive et meget begivenhedsrigt efterår i dansk forsknings- og uddannelsespolitik.

Det kan godt blive en travl sæson på området for videregående uddannelser og forskning. Regeringen har over de første to år sat gang i et par arbejder, som på ingen måde er afsluttet endnu.

Seneste eksempel på det er den store udflytningsplan, der skal skabe en bedre geografisk balance for videregående uddannelser i Danmark. Til efteråret skal uddannelsesinstitutionerne aflevere deres forslag til ministeren for, hvordan uddannelsespladserne skal fordeles rundt i landet, og det kan godt give politiske efterdønninger.

Aftalen betyder, at der nu er en målsætning om, at optaget på videregående uddannelser skal øges uden for de store byer - og i de store byer skal det reduceres med ti procent frem mod 2030. Efterårets planer er de første indblik i, hvordan uddannelsesverdenen selv forestiller sig den ser ud efter 2030.

Login