Fagforening angriber SU-modregning

MODREGNING: Den kristelige fagforening, Krifa, vil have ændret reglerne for modregning i SU'en. Studerende risikerer at skulle tilbagebetale SU, hvis de får ret i arbejdsretslige sager.

Fagforeningen har ført en sag for et medlem, som er blevet tilkendt en godtgørelse for en uberettiget fyring, men bagefter skulle tilbagebetale et tilsvarende beløb fra sin SU. Krifa har klaget over afgørelsen på vegne af den studerende, men for nylig gav Ankenævnet for Uddannelsesstøtten afslag på klagen.

Det får nu fagforeningen til at kræve politisk handling.

"Med SU-reformen må de studerende tjene lidt mere end hidtil, og vi synes, at denne her sag viser, at arbejdsgiveren kan spekulere i ikke at overholde reglerne," siger Rolf Weber, politisk konsulent hos Krifa.

Login