Erhvervsorganisationer: Den bæredygtige omstilling kræver, at vi uddanner flere maskinmestre

Med omkring 97 procent mandlige studerende på maskinmesterskolen går professionen glip af store mængder vidensmæssige ressourcer, som vi som samfund ganske enkelt ikke har råd til at undvære, hverken på den korte eller lange bane, skriver repræsentanter fra en række branche- og arbejdsgiverorganisationer.

På bagkant af en sommer med rekordhøje temperaturer i Sydeuropa, græske øer i flammer og italienske gader under vand bør det stå lysende klart for alle, at konsekvenserne af klimaforandringerne og den menneskeskabte globale opvarmning er over os.

"Æraen for den globale kogning er begyndt," som FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde i slutningen af juli. Budskabet er dystert og kalder på handling fra alle sider.

Det gælder naturligvis også her i landet, hvor den bæredygtige omstilling på mange fronter er godt i gang – ikke mindst transitionen til vedvarende energi. Men omstillingen skal ud i hele landet og samtlige sektorer af dansk erhvervsliv, og tempoet skal yderligere i vejret.

Login